Pukki: Det bliver ikke en walk-over

0
618
Brøndbys angriber Teemu Pukki udtaler til Brøndbys hjemmeside inden retur-opgøret torsdag mod VPS Vasaa:
– Vi så, at VPS overraskede i første runde, hvor de slog Olimpija Ljubljana i begge kampe, så vi er helt klar over, at det ikke bliver en walk-over i morgen.

– Selvfølgelig går vi efter at vinde, men fokus skal være på vores eget spil og finde det samme tempo som mod FC Midtjylland. Gør vi det, er der også en mulighed for at vi kan score et tidligt mål og dermed gøre det rigtig svært for VPS Vaasa, siger finske Teemu Pukki.

– Jeg er angriber og vil altid gerne score mål, så ja, jeg scorer da gerne hurtigt, men holdets succes kommer før personlig succes, så jeg er helt ok med at en anden scorer et tidligt mål. Det vigtigste er, at vi vinder og kvalificerer os til næste runde.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv din kommentar
Indsæt dit navn her