Panamas fodboldlandshold

Panamas hjemmebane

Panamas herrelandshold spiller alle betydningsfulde kampe på Estadio Rommel Fernández Gutiérrez, som ligger i hovedstaden Panama City.

Nationalstadionet: Rommel Fernández

Stadionet ligger i Juan Díaz-distriktet øst for Panama Citys centrum og er en del af sportsbyen Ciudad Deportiva Irving Saladino.

• Historie: Anlægget blev oprindeligt indviet i 1970 under navnet Estadio Revolución til de Centralamerikanske og Caribiske Lege. I 1993 blev det omdøbt for at ære den panamanske angriber Rommel Fernández, der døde tragisk i en trafikulykke i Spanien.
• Kapacitet: Efter flere moderniseringer, senest en omfattende renovering færdiggjort i 2024, har stadionet en kapacitet på ca. 23.000 siddepladser ved internationale kampe (selve strukturen kan rumme lidt flere, men sikkerhedskrav begrænser kapaciteten).
• Faciliteter: Selvom der er løbebaner rundt om banen, er stadionet kendt for en intens atmosfære, hvor fansene, kendt som “La Marea Roja” (den røde flodbølge), skaber et voldsomt lydtryk. Den seneste renovering inkluderede nye sæder, moderne lysanlæg og en ny storskærm.

Alternativet: Estadio Rod Carew

Når nationalstadionet er under renovering, eller til særlige begivenheder, benyttes Estadio Nacional Rod Carew.

• Primært formål: Dette er egentlig et baseballstadion (Panamas nationalsport nummer to), opkaldt efter den legendariske MLB-spiller Rod Carew.
• Brug til fodbold: Med en kapacitet på ca. 27.000 tilskuere kan det konverteres til fodboldkampe. Det har historisk været brugt til vigtige VM-kvalifikationskampe, når Rommel Fernández ikke har været tilgængeligt, selvom banens dimensioner og vinkler bærer præg af baseball-designet.

Regionale kampe

For at promovere sporten i landets provinser spiller landsholdet lejlighedsvis venskabskampe på mindre stadioner, såsom Estadio Universidad Latina i Penonomé. Dette sker dog sjældent ved officielle kampe.

Panamas største landskampe

12. februar 1938: Panama – Venezuela 3-1

Den 12. februar 1938 spillede Panama sin første officielle landskamp nogensinde, da holdet mødte Venezuela under De Mellemamerikanske og Caribiske Lege. Kampen er en hjørnesten i panamansk fodboldhistorie, fordi den markerer nationens debut på den internationale scene og samtidig resulterede i landsholdets allerførste sejr.

Opgøret endte med et historisk resultat på 2-1 til Panama. Dette faktum underbygger kampens betydning, da holdet formåede at omsætte deres første officielle optræden til en direkte sejr. Resultatet på 2-1 etablerede dermed Panama som en vindende nation fra deres allerførste kamp i turneringen.

4. april 1976: Panama – Costa Rica 3-2

Den 4. april 1976 markerede en afgørende begivenhed i panamansk fodboldhistorie, da landsholdet spillede sin allerførste kamp i en kvalifikationsturnering til et verdensmesterskab i fodbold. Opgøret var en del af den indledende CONCACAF-kvalifikation frem mod VM-slutrunden i Argentina i 1978. Modstanderen var nabolandet Costa Rica, som på daværende tidspunkt var en etableret nation i den mellemamerikanske fodboldregion. Kampen fungerede som det officielle startskud til Panamas deltagelse i den globale kamp om VM-billetter og etablerede fundamentet for nationens fremtidige ambitioner i international fodbold.

Panama udnyttede deres historiske debut til fulde og leverede en bemærkelsesværdig præstation mod den stærkere modstander. Opgøret endte med et slutresultat på 3-2 til Panama, hvilket sikrede holdet en sejr i deres allerførste VM-kvalifikationskamp nogensinde. Selvom holdet i sidste ende ikke avancerede fra den indledende kvalifikationsgruppe, står resultatet på 3-2 som et konkret bevis på, at Panama fra begyndelsen kunne markere sig og levere resultater på den internationale scene.

24. juli 2005: USA – Panama 0-0 (3-1 i straffespark)

Den 24. juli 2005 mødtes USA og Panama i en kamp, der er udvalgt, fordi resultatet markerede Panamas første deltagelse i en finale ved de nord- og mellemamerikanske mesterskaber, Gold Cup. Det panamanske landshold leverede en stærk defensiv præstation mod værtsnationen, og opgøret forblev målløst gennem både den ordinære og den forlængede spilletid. Kampen endte dermed 0-0, hvilket beviste Panamas evne til at spille lige op med en af regionens største fodboldnationer i deres historiske finaledebut.

Da ingen af holdene formåede at score i de 120 minutters spil, måtte mesterskabet afgøres fra ellevemeterpletten. I den efterfølgende straffesparkskonkurrence endte resultatet 3-1 til USA, som dermed vandt turneringen. Selvom Panama tabte finalen på straffespark, står selve deltagelsen og det uafgjorte resultat i det åbne spil tilbage som en af de mest betydningsfulde milepæle i landets fodboldhistorie.

1. februar 2009: Costa Rica – Panama 0-0 (3-5 i straffespark)

Den 1. februar 2009 spillede Costa Rica og Panama mod hinanden i finalen ved UNCAF Nations Cup. Kampen endte uden scoringer med resultatet 0-0, hvilket betød, at opgøret skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence. Her var de panamanske spillere stærkest og vandt straffesparkskonkurrencen med 5-3 over Costa Rica.

Kampen er udvalgt, fordi sejren sikrede Panama førstepladsen ved UNCAF Nations Cup. Dette var en afgørende begivenhed i nationens fodboldhistorie, da det var det panamanske landsholds første turneringssejr nogensinde. Triumfen efter straffesparkskonkurrencen markerede dermed et historisk gennembrud for holdet på den internationale scene.

18. juni 2018: Belgien – Panama 3-0

Den 18. juni 2018 spillede Panama sin første kamp nogensinde ved en slutrunde om verdensmesterskabet i fodbold. Opgøret mod Belgien markerede dermed en historisk milepæl for den panamanske landsholdsfodbold. Holdet formåede at modstå det belgiske pres i kampens første halvdel, og holdene gik til pause med stillingen 0-0.

I anden halvleg afgjorde Belgien kampen, som endte med et slutresultat på 3-0. I det 47. minut bragte Dries Mertens belgierne foran 1-0 med et højrebensskud uden en målgivende aflevering. Føringen blev udbygget til 2-0 i det 69. minut, da Romelu Lukaku scorede på et hovedstød efter et indlæg fra Kevin De Bruyne. Seks minutter senere, i det 75. minut, fastslog Romelu Lukaku slutresultatet til 3-0 på et venstrebensskud, som blev assisteret af en aflevering fra Eden Hazard.

24. juni 2018: England – Panama 6-1

Den 24. juni 2018 mødte Panama England i et opgør, der endte med et nederlag på 1-6 efter en engelsk pauseføring på 5-0. England tog tidligt kontrol over kampen, da John Stones i det 8. minut scorede til 1-0 på et hovedstød efter et hjørnespark fra Kieran Trippier. Føringen blev udbygget i det 22. minut, hvor Harry Kane omsatte et straffespark begået mod Jesse Lingard til 2-0. Jesse Lingard scorede selv til 3-0 i det 36. minut med et højrebensskud efter en aflevering fra Raheem Sterling. Kort før pausen, i det 40. minut, headede John Stones bolden i mål til 4-0 efter en afslutning fra Raheem Sterling, og i det 45. minut scorede Harry Kane til 5-0 på et straffespark, han selv havde fremtvunget. I anden halvleg, i det 62. minut, gjorde Harry Kane det til 6-0 med et afrettet skud efter en afslutning fra Ruben Loftus-Cheek.

Årsagen til, at denne kamp er en af de største i Panamas historie, er, at Felipe Baloy scorede Panamas første mål ved en VM-slutrunde i dette opgør. Det historiske øjeblik fandt sted i det 78. minut, hvor Ricardo Ávila sendte et frispark afsted, som Felipe Baloy omsatte til mål med et højrebensskud. Denne reducering til slutresultatet 6-1 sikrede, at Panama for første gang nogensinde kom på måltavlen ved et verdensmesterskab, hvilket gør kampen til en absolut milepæl i nationens fodboldhistorie på trods af det samlede resultat.