Ruslands hjemmebane
Ruslands herrelandshold har historisk set benyttet en rotationspolitik, hvor hjemmekampe fordeles på forskellige moderne arenaer i landet. Langt størstedelen af de nuværende stadioner blev enten totalrenoveret eller nyopført i forbindelse med Ruslands værtskab for VM i fodbold i 2018.
Det nationale stadion: Luzhniki
Landets primære arena er Luzhniki Stadion i Moskva. Det er Ruslands største stadion og fungerer som det officielle nationalstadion til de største begivenheder.
- Kapacitet: Efter ombygningen op til VM 2018 har stadionet en kapacitet på 81.000 siddepladser.
- Faciliteter: Det oprindelige stadion fra 1956 havde løbebaner, men disse blev fjernet under renoveringen (2013–2017) for at omdanne anlægget til et rent fodboldstadion. Det var vært for VM-finalen i 2018.
Andre anvendte stadioner
Udover Luzhniki benytter forbundet ofte de øvrige stadioner fra VM 2018 samt moderne klubstadioner i Moskva. De mest betydningsfulde alternativer inkluderer:
- Gazprom Arena (Sankt Petersborg): Zenit Sankt Petersborgs hjemmebane, også kendt som Krestovsky Stadion. Det har en kapacitet på ca. 68.000 tilskuere, skydetag og en bane, der kan køres ud af stadionet for at bevare græskvaliteten.
- Fisht Olympiske Stadion (Sochi): Oprindeligt bygget til Vinter-OL i 2014 og senere ombygget til fodboldstadion. Det har en kapacitet på ca. 44.000 tilskuere.
- VTB Arena og Otkritie Bank Arena (Moskva): Hjemmebaner for henholdsvis Dynamo Moskva og Spartak Moskva. Disse benyttes ofte til venskabskampe, hvor en kapacitet på 25.000–45.000 tilskuere vurderes passende.
Nuværende situation
Siden februar 2022 har Ruslands landshold været udelukket fra turneringer arrangeret af FIFA og UEFA. Landsholdet spiller derfor udelukkende venskabskampe. Disse afvikles fortsat på de ovennævnte stadioner, eksempelvis i Volgograd eller Moskva, når modstanderen accepterer at spille i Rusland.
Ruslands største landskampe
05. juni 1999: Frankrig – Rusland 2-3
En af de mest bemærkelsesværdige sejre i Ruslands historie fandt sted den 5. juni 1999 på udebane mod de regerende verdensmestre fra Frankrig i en afgørende kvalifikationskamp til EM 2000. Rusland chokerede hjemmeholdet på Stade de France ved at komme foran i første halvleg. I det 40. minut scorede angriberen Aleksandr Panov til 0-1 efter en aflevering fra Egor Titov, hvilket var stillingen ved pausen.
Efter pausen demonstrerede Frankrig deres styrke og vendte kampen på blot fem minutter. Først udlignede Emmanuel Petit på et direkte frispark i det 48. minut, og i det 53. minut bragte Sylvain Wiltord Frankrig foran 2-1 assisteret af Didier Deschamps. På trods af presset formåede Rusland at kæmpe sig tilbage. Med et kvarter tilbage af kampen udlignede Aleksandr Panov til 2-2 med sit andet mål, denne gang efter oplæg fra Dmitriy Khlestov. Den sensationelle sejr blev sikret i det 87. minut, da Valeriy Karpin scorede det afgørende mål til 2-3 efter en pasning fra Ilya Tsymbalar.
21. juni 2008: Holland – Rusland 1-3
Den 21. juni 2008 mødte Rusland Holland i kvartfinalen ved EM. Sejren var afgørende for, at Rusland for første gang siden Sovjetunionens opløsning kvalificerede sig til en semifinale i et stort mesterskab. Rusland kom foran i det 56. minut, da Roman Pavlyuchenko scorede med et venstrebensskud efter et indlæg fra Sergey Semak. Holland udlignede sent i den ordinære spilletid. I det 86. minut scorede Ruud van Nistelrooy med et hovedstød efter et frispark fra Wesley Sneijder, hvilket sendte kampen i forlænget spilletid.
I den forlængede spilletid sikrede Rusland sig sejren. I det 112. minut bragte Dmitriy Torbinskiy Rusland foran 2-1 med et venstrebensskud, assisteret af et indlæg fra Andrey Arshavin. Kort før slutfløjtet, i det 120+1. minut, lukkede Andrey Arshavin kampen med et højrebenet skud til slutresultatet 3-1. Målet blev sat op af et indkast fra Aleksandr Anyukov.
1. juli 2018: Spanien – Rusland 1-1 (3-4 på straffespark)
Ved ottendedelsfinalen under VM på hjemmebane i 2018 stod Rusland over for de tidligere verdensmestre fra Spanien. Kampen startede vanskeligt for værtsnationen, da Spanien kom foran 1-0 i det 12. minut på et selvmål af den russiske forsvarsspiller Sergey Ignashevich efter et frispark fra Marco Asensio. Rusland formåede dog at udligne til 1-1 i det 41. minut, da Artem Dzyuba scorede på et straffespark, som blev dømt for hånd på bolden af Gerard Piqué. Stillingen holdt resten af den ordinære og forlængede spilletid.
Kampen måtte afgøres i en straffesparkskonkurrence, som Rusland vandt 4-3. Sejren var en af de største overraskelser ved slutrunden og sikrede, at Rusland for første gang i landets historie som en selvstændig nation kvalificerede sig til en kvartfinale ved et VM. Elimineringen af en af turneringens favoritter på hjemmebane cementerede kampens plads som en af de mest betydningsfulde i moderne russisk fodboldhistorie.
07. juli 2018: Rusland – Kroatien 2-2
Kvartfinalen ved VM på hjemmebane i 2018 mod Kroatien markerede afslutningen på Ruslands bedste VM-præstation i landets historie. Efter at have slået Spanien ud i ottendedelsfinalen, stod værtsnationen over for en ny stor udfordring i en kamp, der udviklede sig til et intenst drama. Kampen fandt først sin afgørelse efter forlænget spilletid og en straffesparkskonkurrence, hvor det russiske eventyr sluttede.
Denis Cheryshev bragte Rusland foran 1-0 efter 31 minutter med et venstrebensskud efter oplæg fra Artem Dzyuba. Kroatien svarede dog hurtigt igen, da Andrej Kramarić udlignede til 1-1 på et hovedstød i det 39. minut, assisteret af Mario Mandžukić. Stillingen holdt til forlænget spilletid, hvor Kroatien kom foran 2-1 i det 101. minut ved Domagoj Vida, der scorede med hovedet efter et hjørnespark fra Luka Modrić. Med kun fem minutter tilbage af den forlængede spilletid, i det 115. minut, udlignede Mário Fernandes til 2-2, også på et hovedstød, efter et frisparksoplæg fra Alan Dzagoev. Kampen blev afgjort i en straffesparkskonkurrence, som Rusland tabte 3-4.