Vælg en side

Er Liverpool på vej op eller på vej ned?

12. februar 2021

Liverpool har længe været en af de stærkeste og bedst performende klubber i England, Europa…ja i hele verden. De seneste år har klubben hevet en stribe sejre og vindertitler hjem. Deraf skulle man altså mene, at det går stødt fremad for klubben. De seneste præstationer har dog været svingende.

Adskillige triumfer tyder på en klub på vej op

I sommeren 2020 lykkedes det Liverpool at tilegne sig titlen som engelske mestre. Det vakte stor jubel hos alt fra spillere og træner til de mange fans, som forguder klubben. Ikke mindst fordi, det var første gang i 30 år, at klubben løb af med en førsteplads i Premier League. Sejren kom efter, at Man City tabte 2-1 til Chelsea og deri ikke kunne indhente Liverpool på point.

Få år forinden vandt Liverpool Champions League efter at slå Tottenham Hotspur i Madrid. Det skete i 2018/2019 og var sjette gang, at den engelske klub vandt Champions League. Med den sejr kunne de glæde sig over endnu en gang at være kongerne over de europæiske klubber. Jublen tog yderligere til, da Liverpool i 2019 formåede at løbe af med en sejr i VM for klubfodbold. Her var det den brasilianske klub, Flamengo, som måtte se sig slået i finalen.

Det lyder alt sammen som om, det går strygende for den engelske stjerneklub. Dog tegner de seneste måneder et andet og noget mere vekslende billede.

Slinger i valsen den seneste tid – hvor er de på vej hen?

Lige nu er denne sæson af Premier League i fuld gang. For Liverpool ser det desværre ikke ud til at gå ligeså godt i denne sæson. I hvert fald ikke, hvis vi sammenligner med sidste sæson, hvor de som nævnt løb af med sejren i mesterskabet.

Klubbens forsvarsspiller, Trent Alexander-Arnold, har givet udtryk for, at det går stødt nedad for Liverpool i denne sæson. Her refererer han til egne og holdets præstationer. Hos en platform, kendt for blandt andet fodbold og håndbold betting, ser vi ligeledes et billede af en klub på vej ned. Med odds på 26.00 placerer platformen lige nu Liverpool på en tredjeplads i Premier League, hvorom der er langt op til Man City, som har odds på 1.062.

Inden længe skal de europæiske storklubber vise talenterne frem i dette års udgave af Champions League. Også her tyder det på, at Liverpool får sit for, hvis de skal have en chance for at vinde turneringen. Sidste års vinder var den tyske stjerneklub Bayern München, som også i år ligger solidt i svinget til at vinde turneringen. Og det er ikke kun Bayern München, som bliver en udfordring for Liverpool. Man City truer nemlig klubben i både Premier og Champions League.

Efter flere år med aldeles medvind og triumferende resultater ser det nu ud til, at Liverpool møder modvind. I hvert fald skal de stramme sig godt an, hvis det skal blive til sejre i de store turneringer. Når det er sagt, Liverpool en af de helt store klubber inden for fodbold. Så om Liverpool er på vej op eller på vej ned – må tiden vise.