Frankrig
Brasiliens hjemmebane
Det brasilianske fodboldforbund (CBF) har ikke valgt ét officielt nationalstadion til herrelandsholdet. Grundet landets enorme geografiske størrelse praktiseres en aktiv rotationspolitik, hvor landskampe fordeles mellem hovedstæderne i de forskellige delstater.
Det historiske centrum: Maracanã
Selvom kampene roterer, betragtes Estádio do Maracanã (officielt Estádio Jornalista Mário Filho) i Rio de Janeiro ofte som landsholdets primære hjemmebane ved de allerstørste begivenheder.
- Historie: Stadionet blev opført til VM i 1950 og var i mange år verdens største stadion med plads til op mod 200.000 tilskuere.
- Nuværende stand: Efter en total ombygning forud for VM i 2014 er kapaciteten reduceret til 78.838 siddepladser. Stadionet var vært for VM-finalen i både 1950 og 2014, samt finalen ved Copa América i 2019 og 2021.
Arven fra VM 2014
I forbindelse med værtskabet for VM i 2014 blev en række stadioner enten nybygget eller moderniseret. Disse arenaer udgør i dag kernen i landsholdets rotation:
- Mané Garrincha (Brasília): Landets næststørste stadion beliggende i hovedstaden. Det blev genopført i 2013 og har en kapacitet på ca. 72.000 tilskuere.
- Neo Química Arena (São Paulo): Corinthians’ hjemmebane, også kendt som Arena Corinthians. Det har en kapacitet på ca. 49.000 tilskuere og er ofte vært, når landsholdet spiller i São Paulo-regionen.
- Mineirão (Belo Horizonte): Cruzeiros hjemmebane med plads til ca. 62.000 tilskuere. Stadionet er historisk kendt for at lægge græs til semifinalen ved VM i 2014 mod Tyskland som Brasilien tabte med 7-1.
Geografisk spredning
For at dække hele nationen spiller landsholdet også jævnligt i det nordlige og nordøstlige Brasilien på stadioner som Arena da Amazônia (Manaus), Arena Fonte Nova (Salvador) og Arena Castelão (Fortaleza).
Brasiliens største landskampe
29. maj 1919: Brasilien – Uruguay 1-0
Den 29. maj 1919 mødte Brasilien og Uruguay hinanden i den afgørende finalekamp i det sydamerikanske mesterskab, forløberen for Copa América. Kampen er historisk, fordi sejren sikrede Brasilien sin første store internationale titel nogensinde. Opgøret var tæt og målløst efter ordinær spilletid, hvilket tvang kampen ud i forlængelse for at finde en vinder.
Afgørelsen faldt i den forlængede spilletid, hvor Arthur Friedenreich scorede kampens eneste mål og sikrede resultatet 1-0. Målet var Friedenreichs fjerde i turneringen. Denne ene scoring var nok til at give Brasilien mesterskabet og den historiske titel.
16. juni 1938: Brasilien – Italien 1-2
Nederlaget i VM-semifinalen den 16. juni 1938 mod de forsvarende mestre fra Italien er en af de mest omdiskuterede begivenheder i Brasiliens tidlige VM-historie. Den centrale kontrovers var landstræner Ademar Pimentas beslutning om at spare holdets absolutte stjerne og topscorer, Leônidas da Silva, til en eventuel finale. Beslutningen om at undlade turneringens mest scorende spiller i den afgørende kamp mod de regerende verdensmestre er siden blevet et symbol på overmod.
Selve kampen var målløs ved pausen, men i anden halvleg afgjorde Italien reelt opgøret på fire minutter. Først scorede Gino Colaussi i det 56. minut til 1-0, og kort efter, i det 60. minut, øgede Giuseppe Meazza til 2-0 på et straffespark. Brasiliens reducering kom for sent, da Romeu Pellicciari i det 87. minut scorede til slutresultatet 2-1, som sendte de forsvarende mestre i finalen.
16. juli 1950: Brasilien – Uruguay 1-2
Den 16. juli 1950 spillede Brasilien den afgørende kamp i finalerunden ved VM på hjemmebane mod Uruguay. Kampen blev spillet på Maracanã, og Brasilien behøvede blot uafgjort for at sikre sig nationens første verdensmesterskab. Efter en målløs første halvleg så alt ud til at gå efter planen, da Friaça bragte Brasilien foran 1-0 i det 47. minut efter oplæg fra Ademir.
Uruguay formåede dog at vende kampen. I det 66. minut udlignede Juan Schiaffino til 1-1 assisteret af Alcides Ghiggia. Og i det 79. minut scorede Alcides Ghiggia selv sejrsmålet til 2-1 efter en aflevering fra Julio Pérez. Det sensationelle nederlag på hjemmebane, som kostede Brasilien mesterskabet, er siden blevet kendt som ‘Maracanazo’ og betragtes som et nationalt traume.
27. juni 1954: Brasilien – Ungarn 2-4
VM-kvartfinalen den 27. juni 1954 mod Ungarn er gået over i historien som ‘Slaget i Bern’. Kampen mod turneringens storfavoritter blev en ekstremt fysisk affære, der endte med brasiliansk eliminering. Ungarn fik en drømmestart og førte 2-0 allerede efter syv minutter på mål af Nándor Hidegkuti og Sándor Kocsis. Brasilien svarede igen, da Djalma Santos reducerede til 2-1 på et straffespark i det 18. minut, hvilket satte tonen for en hårdt spillet kamp.
I anden halvleg fortsatte den intense dyst. Ungarn øgede føringen til 3-1 i det 60. minut, da Mihály Lantos scorede på straffespark. Fem minutter senere, i det 65. minut, bragte Julinho ny spænding ind i opgøret med en reducering til 3-2. Kampen blev dog endeligt afgjort i det 88. minut, da Sándor Kocsis med sit andet mål i kampen scorede til slutresultatet 4-2. Resultatet betød, at Brasilien var elimineret fra turneringen efter en kamp, der primært huskes for sin fysiske hårdhed og de mange konfrontationer.
29. juni 1958: Brasilien – Sverige 5-2
VM-finalen den 29. juni 1958 mod værtsnationen Sverige er historisk, da den sikrede Brasilien landets første verdensmesterskab. Selvom Sverige kom foran efter kun fire minutter på et mål af Nils Liedholm, svarede Brasilien hurtigt igen. Vavá udlignede til 1-1 i det 9. minut og bragte Brasilien foran 2-1 i det 32. minut. Begge Vavás mål, der var tap-ins, blev assisteret af Mané Garrincha via indlæg, og Brasilien gik til pause med en 2-1 føring.
Kampen markerede samtidig det endelige internationale gennembrud for den 17-årige Pelé. Han øgede føringen til 3-1 i det 55. minut med et højrebenet skud efter en assist fra Nilton Santos. Mario Zagallo scorede til 4-1 i det 68. minut, før Agne Simonsson reducerede til 4-2 for Sverige i det 80. minut. Pelé lukkede kampen i det 90. minut, da han scorede til slutresultatet 5-2 med et hovedstød efter et indlæg fra Mario Zagallo. Med sine to mål i finalen cementerede Pelé sin status som turneringens store åbenbaring og en ny verdensstjerne.
17. juni 1962: Brasilien – Tjekkoslovakiet 3-1
VM-finalen den 17. juni 1962 er historisk, fordi Brasilien sikrede sig sit andet verdensmesterskab i træk med en 3-1 sejr over Tjekkoslovakiet. Præstationen var bemærkelsesværdig, da holdet måtte undvære sin største stjerne, Pelé, som var blevet skadet tidligere i turneringen. Sejren demonstrerede bredden og styrken i den brasilianske trup, der kunne vinde den afgørende kamp uden sin talisman.
Det var dog Tjekkoslovakiet, der kom bedst fra start, da Josef Masopust bragte sit hold foran 0-1 i det 15. minut. Brasiliens svar kom prompte, da Pelés direkte erstatning, Amarildo, udlignede til 1-1 blot to minutter senere. I anden halvleg sikrede Brasilien sig sejren. Først scorede Zito til 2-1 på et hovedstød i det 69. minut, og i det 78. minut lukkede Vavá kampen med sin scoring til slutresultatet 3-1.
21. juni 1970: Brasilien – Italien 4-1
VM-finalen den 21. juni 1970 mod Italien er afgørende i Brasiliens fodboldhistorie, da sejren sikrede nationens tredje verdensmesterskab. Med den tredje titel vandt Brasilien Jules Rimet-trofæet til permanent ejendom. I kampens 18. minut bragte Pelé Brasilien foran 1-0 med et hovedstød efter et indlæg fra Rivellino. Italiens Roberto Boninsegna udlignede dog til 1-1 i det 37. minut med et venstrebensskud, hvilket også var stillingen ved pausen.
I anden halvleg sikrede Brasilien sig sejren med tre yderligere scoringer. Først scorede Gérson til 2-1 i det 66. minut med et venstrebensskud efter en aflevering fra Jairzinho. Fem minutter senere, i det 71. minut, øgede Jairzinho selv føringen til 3-1 med et højrebenet skud, assisteret af et hovedstød fra Pelé. Kampens sidste mål blev scoret i det 86. minut af Carlos Alberto Torres, der efter en pasning fra Pelé afsluttede med et højrebenet skud og fastslog slutresultatet til 4-1.
05. juli 1982: Brasilien – Italien 2-3
Nederlaget i mellemrunden ved VM i 1982 mod Italien er en af de mest skelsættende kampe i Brasiliens historie. Kampen er kendt som ‘Tragedien på Sarrià’, fordi den eliminerede et brasiliansk hold, der var anerkendt for sin offensive og kreative spillestil. Brasilien behøvede kun uafgjort for at gå videre til semifinalen, mens Italien var tvunget til at vinde kampen for at avancere.
Italien kom foran allerede efter 5 minutter på et hovedstødsmål af Paolo Rossi. Sócrates udlignede til 1-1 i det 12. minut efter oplæg fra Zico. Paolo Rossi bragte dog Italien foran 2-1 i det 25. minut, hvilket også var stillingen ved pausen. I anden halvleg udlignede Falcão til 2-2 i det 68. minut på et langskud assisteret af Junior. Resultatet ville have sendt Brasilien videre, men kampens afgørelse faldt i det 74. minut, da Paolo Rossi fuldendte sit hattrick og scorede til slutresultatet 3-2, hvilket sendte Brasilien ud af turneringen.
21. juni 1986: Brasilien – Frankrig 1-1
VM-kvartfinalen den 21. juni 1986 mod Frankrig er gået over i historien som det definitive punktum for en af Brasiliens mest talentfulde generationer. Nederlaget markerede afslutningen for spillere som Zico og Sócrates, der trods deres store anerkendelse aldrig vandt en VM-titel. Kampen i sig selv var en intens og velspillet affære. Brasilien kom foran i det 18. minut, da Careca scorede med et højrebenet skud efter oplæg fra Junior. Frankrigs Michel Platini udlignede dog i det 41. minut med et venstrebensskud efter et indlæg fra Dominique Rocheteau, hvilket resulterede i stillingen 1-1.
Da kampen ikke fandt en vinder efter ordinær og forlænget spilletid, skulle den afgøres i en straffesparkskonkurrence. Her brændte både Sócrates og Júlio César for Brasilien, mens Michel Platini brændte for Frankrig. Frankrig vandt i sidste ende konkurrencen med 4-3. Nederlaget sendte Brasilien ud af turneringen og cementerede skæbnen for den gyldne generation, som forlod den internationale scene uden den ultimative triumf.
16. juli 1989: Brasilien – Uruguay 1-0
Kampen den 16. juli 1989 er historisk, fordi sejren sikrede Brasilien sin første Copa América-titel i 40 år. Opgøret mod Uruguay var den afgørende kamp i finalerunden og blev spillet på Maracanã. Brasilien var tvunget til at vinde for at tage titlen, mens Uruguay kunne nøjes med uafgjort.
Efter en målløs første halvleg faldt afgørelsen kort inde i anden halvleg. I det 49. minut scorede Romário kampens eneste mål til slutresultatet 1-0. Målet blev sat ind med et hovedstød efter et indlæg fra Mazinho. Det var Romários tredje mål i turneringen og Mazinhos fjerde assist.
17. juli 1994: Brasilien – Italien 0-0
VM-finalen den 17. juli 1994 mod Italien endte 0-0 efter både ordinær og forlænget spilletid. Kampen var præget af to stærke defensiver, og ingen af holdene formåede at score. Afgørelsen om verdensmesterskabet måtte derfor findes i en straffesparkskonkurrence, hvilket var første gang i VM-historiens finaleformat.
I den efterfølgende straffesparkskonkurrence vandt Brasilien med 3-2. Resultatet sikrede Brasilien landets fjerde verdensmesterskab og var afgørende, fordi det afsluttede en 24-årig periode uden en VM-titel. Den forrige triumf var i 1970, og sejren i 1994 genoprettede Brasiliens status som den mest succesfulde nation i turneringens historie på det tidspunkt.
12. juli 1998: Brasilien – Frankrig 0-3
VM-finalen den 12. juli 1998 mod værtsnationen Frankrig er et af de mest omdiskuterede nederlag i Brasiliens historie. Dette skyldes primært de dramatiske omstændigheder omkring holdets stjerneangriber, Ronaldo. I timerne op til kampen blev Ronaldo ramt af et krampeanfald og blev i første omgang fjernet fra startopstillingen. Kort før kampstart blev han dog alligevel erklæret kampklar og genindsat på holdkortet. Denne usikkerhed og forvirring prægede det brasilianske hold, som leverede en ukarakteristisk svag indsats i turneringens afgørende kamp.
På banen udnyttede Frankrig den brasilianske desorganisation. Værtsnationen tog føringen i det 27. minut, da Zinédine Zidane scorede med et hovedstød efter et hjørnespark fra Emmanuel Petit. Kort før pausen, i det 45. minut, gentog Zidane bedriften med endnu et hovedstødsmål, denne gang assisteret af Youri Djorkaeff, ligeledes efter et hjørnespark. I kampens sidste minut, det 90., lukkede Emmanuel Petit kampen med en scoring til 3-0 med et venstrebensskud efter en aflevering fra Patrick Vieira.
30. juni 2002: Brasilien – Tyskland 2-0
Finalen ved VM i 2002 stod mellem Brasilien og Tyskland. Kampen sikrede Brasilien landets femte verdensmesterskab, hvilket var en rekord. Efter en målløs første halvleg blev kampen afgjort i anden halvleg, hvor Brasilien scorede kampens eneste mål og vandt 2-0.
Begge mål blev scoret af angriberen Ronaldo. Det første mål faldt i det 67. minut, hvor Ronaldo scorede på en ripost, hvilket var hans syvende mål i turneringen. I det 79. minut øgede Ronaldo føringen til 2-0 med et højrebensskud efter en assist fra Kléberson. Dette var Ronaldos ottende mål i slutrunden, hvilket gjorde ham til turneringens topscorer og endegyldigt sikrede den brasilianske triumf.
8. juli 2014: Brasilien – Tyskland 1-7
VM-semifinalen den 8. juli 2014 på hjemmebane mod Tyskland er gået over i historien som det største nederlag i Brasiliens VM-historie. Kampen, der er kendt som ‘Mineirazo’, endte med et chokerende 1-7 resultat, hvor Brasilien var bagud 0-5 ved pausen. Nederlaget var en national ydmygelse og markerede et historisk lavpunkt for landsholdet.
Tysklands målfest blev indledt af Thomas Müller i det 11. minut. Mellem det 23. og 29. minut kollapsede det brasilianske hold fuldstændigt og lukkede fire mål ind på seks minutter. Miroslav Klose scorede til 0-2 i det 23. minut, hvorefter Toni Kroos scorede to gange i det 24. og 26. minut, og Sami Khedira gjorde det til 0-5 i det 29. minut. I anden halvleg scorede indskiftede André Schürrle yderligere to gange for Tyskland, i det 69. og 79. minut, før Oscar scorede Brasiliens eneste mål i det 90. minut til slutresultatet 1-7.