Uruguay
Englands hjemmebane
Englands herrelandshold har fast hjemmebane på Wembley Stadium i London. Det nuværende stadion blev indviet i 2007 og erstattede det oprindelige Wembley (opført i 1923), der lå på samme placering. Stadionet ejes og drives af det engelske fodboldforbund, The Football Association (FA).
Fakta om Wembley
- Kapacitet: Med 90.000 siddepladser er Wembley det største stadion i Storbritannien og det næststørste stadion i Europa.
- Konstruktion: Stadionets mest karakteristiske arkitektoniske element er den 133 meter høje stålbue, der spænder 315 meter over taget. Buen bærer vægten af tagkonstruktionen, hvilket fjerner behovet for indvendige søjler og sikrer frit udsyn fra alle pladser.
- Tag: Wembley har et delvist skydetag, der kan køres ud for at dække alle tilskuerpladser, men som ikke dækker selve banen.
Brug af andre stadioner
Selvom Wembley fungerer som det primære nationalstadion til kvalifikationskampe og slutrunder, benytter det engelske landshold sig periodisk af andre stadioner.
Under opførelsen af det nye Wembley (2000–2007) turnerede landsholdet rundt i landet og spillede på klubstadioner som Old Trafford (Manchester), St James’ Park (Newcastle) og Villa Park (Birmingham). I de seneste år har FA genindført denne praksis til udvalgte venskabs- og Nations League-kampe for at øge tilgængeligheden for fans uden for London. Disse kampe er blandt andet blevet spillet på Molineux i Wolverhampton og St Mary’s i Southampton.
Kort: Wembley Stadium
Englands største landskampe
25. november 1953: England – Ungarn 3-6
Landskampen mod Ungarn den 25. november 1953 blev et skelsættende øjeblik i engelsk landsholdshistorie. Det var første gang nogensinde, at England led et nederlag på hjemmebane, til et hold fra det kontinentale Europa. Nederlaget afslørede fundamentale taktiske mangler hos det engelske landshold, som blev udspillet af Ungarns ‘Magical Magyars’.
Ungarernes revolutionerende spilsystem, hvor centerforward Nándor Hidegkuti trak sig tilbage på midtbanen, skabte konstant forvirring i det engelske forsvar, der var vant til en rigid mandsopdækning. Denne taktiske naivitet blev brutalt udstillet og tvang engelsk fodbold til en selvransagelse, der fik langtrækkende konsekvenser for spillets udvikling i landet.
Den taktiske overlegenhed blev afspejlet på måltavlen fra kampens start. Nándor Hidegkuti bragte Ungarn foran allerede i det første minut. Selvom Jackie Sewell kortvarigt udlignede, overtog Ungarn fuldstændig kontrollen og førte 4-2 ved pausen efter yderligere mål af Hidegkuti og to af Ferenc Puskás, mod et enkelt fra Stan Mortensen. I anden halvleg udbyggede József Bozsik og Hidegkuti, som fuldendte sit hattrick, føringen til 6-2, før Sir Alf Ramsey reducerede på et straffespark til slutresultatet 3-6. Kampforløbet understregede en total ungarsk dominans.
Læs mere om hvilke konsekvenser kampen fik for fodboldens udvikling i England: Match of the Century
30. juli 1966: England – Vesttyskland 4-2
Finalesejren ved VM i 1966 sikrede England sit første og hidtil eneste store mesterskab. Kampen var en dramatisk affære, hvor Vesttyskland kom foran 1-0 efter 12 minutter på et mål af Helmut Haller. Blot seks minutter senere, i det 18. minut, udlignede Sir Geoff Hurst til 1-1 på et hovedstød efter et frisparksoplæg fra anfører Bobby Moore. England så ud til at have afgjort finalen, da Martin Peters bragte holdet foran 2-1 i det 78. minut, men en sen udligning af Wolfgang Weber i det 89. minut sendte kampen i forlænget spilletid.
I den forlængede spilletid blev Sir Geoff Hurst den afgørende spiller. I det 101. minut scorede han sit andet mål til stillingen 3-2 med et højrehug efter et indlæg fra Alan Ball. Helt til sidst, i kampens 120. minut, fuldendte Sir Geoff Hurst sit hattrick og cementerede sejren til 4-2 med et venstrebensskud, igen assisteret af Bobby Moore. Hurst er fortsat den eneste spiller, der har scoret et hattrick i en VM-finale.
14. juni 1970: England – Vesttyskland 2-3
VM-kvartfinalen den 14. juni 1970 mod Vesttyskland repræsenterer det definitive punktum for 1966-verdensmestrenes æra. Som regerende mestre så England ud til at have fuld kontrol over kampen, da de kom foran 2-0. Først scorede Alan Mullery efter 31 minutter, og kort inde i anden halvleg, i det 50. minut, øgede Martin Peters føringen. Med en solid føring på to mål lignede England en sikker semifinalist og en gentagelse af finalesejren fra fire år tidligere.
Kampen vendte dog dramatisk, da Franz Beckenbauer reducerede til 1-2 i det 68. minut. Otte minutter før tid, i det 82. minut, udlignede Uwe Seeler med et hovedstød til 2-2 og tvang kampen ud i forlænget spilletid. Her blev Gerd Müller matchvinder med sin scoring til 3-2. Nederlaget efter at have smidt en 2-0-føring væk var et chok for engelsk fodbold og blev det symbolske farvel til kernen af holdet, der havde vundet VM fire år tidligere.
22. juni 1986: England – Argentina 1-2
VM-kvartfinalen mod Argentina er defineret af to mål scoret af Diego Maradona inden for fire minutter i anden halvleg. Efter en målløs første halvleg bragte Maradona Argentina foran 1-0 i det 51. minut med et af fodboldhistoriens mest kontroversielle mål. Målet blev scoret med hånden, en hændelse Maradona senere døbte ‘Guds hånd’.
Blot fire minutter efter, i det 55. minut, scorede Maradona igen til 2-0 efter en enestående solopræstation, hvor han driblede fra egen banehalvdel forbi adskillige engelske spillere. Målet er siden blevet kåret som et af de bedste i VM-historien. Gary Lineker reducerede for England med en hovedstødsscoring i det 81. minut efter et indlæg fra John Barnes, men Argentina vandt kampen 2-1.
04. juli 1990: England – Vesttyskland 1-1 (4-5 efter straffespark)
VM-semifinalen i 1990 mod Vesttyskland blev en dramatisk og skæbnesvanger kamp for England. I en tæt og jævnbyrdig affære bragte Andreas Brehme vesttyskerne foran efter 60 minutter på et direkte frispark, der blev afrettet. England kæmpede sig tilbage, og med ti minutter tilbage af den ordinære spilletid udlignede Gary Lineker til 1-1 med en venstrebensafslutning efter et indlæg fra Paul Parker. Resultatet holdt sig uændret gennem den forlængede spilletid.
Kampen måtte derfor afgøres i en straffesparkskonkurrence, som var Englands første i en stor turnering. Her endte Englands VM-drømme, da Vesttyskland vandt med de samlede cifre 5-4. Nederlaget i nationens første forsøg fra ellevemeterpletten blev et nationalt traume og indledningen på Englands historisk dårlige statistik i straffesparkskonkurrencer.
26. juni 1996: England – Tyskland 1-1 (6-7 efter straffespark)
EM-semifinalen på Wembley i 1996 er en af de mest smertefulde kampe i Englands historie, da værtsnationen blev slået ud af Tyskland efter straffespark. England fik en ideel start på kampen, da Alan Shearer allerede i det 3. minut scorede med et hovedstød efter oplæg fra Tony Adams. Tysklands svar kom dog hurtigt. I det 16. minut udlignede Stefan Kuntz med et højrebenet skud assisteret af Thomas Helmer. Stillingen 1-1 holdt sig gennem resten af den ordinære og forlængede spilletid.
Afgørelsen faldt i en nervepirrende straffesparkskonkurrence. Begge hold scorede på deres første fem forsøg, men da Tyskland også scorede på sit sjette spark, mens Gareth Southgate brændte sit forsøg for England, var nederlaget var en realitet. England tabte semifinalen på hjemmebane med det samlede resultat 7-6 efter straffespark, hvilket afsluttede nationens drøm om et europamesterskab på egen grund.
1. september 2001: Tyskland – England 1-5
Den 1. september 2001 leverede England en historisk præstation i en VM-kvalifikationskamp på udebane i München mod ærkerivalerne fra Tyskland. Sejren er en af de mest mindeværdige i nyere tid, ikke kun på grund af det overbevisende resultat, men også fordi den blev sikret på tysk grund mod en af landsholdets primære rivaler i en afgørende kamp. Kampen startede dårligt for England, da Carsten Jancker bragte Tyskland foran allerede efter 6 minutter efter oplæg fra Oliver Neuville.
England svarede dog hurtigt igen. Michael Owen udlignede i det 12. minut assisteret af Nick Barmby. Kort før pausen, i det 45. minut, scorede Steven Gerrard til 1-2 på et langskud efter et oplæg fra Rio Ferdinand. Efter pausen fortsatte den engelske dominans. Michael Owen øgede til 1-3 i det 48. minut med Emile Heskey som oplægger. Owen fuldendte sit hattrick i det 66. minut efter en kontra og en aflevering fra Steven Gerrard, hvilket bragte stillingen på 1-4. Emile Heskey lukkede kampen i det 74. minut med målet til slutresultatet 1-5, assisteret af Paul Scholes.
21. november 2007: England – Kroatien 2-3
Hjemmebanenederlaget i den afgørende kvalifikationskamp mod Kroatien den 21. november 2007 betød, at England ikke kvalificerede sig til EM i 2008. England fik en katastrofal start på kampen og var bagud 0-2 allerede efter 14 minutter. Først scorede Niko Kranjcar i det 8. minut på et langskud efter oplæg fra Darijo Srna, og kort efter øgede Ivica Olic til 0-2 på en aflevering fra Eduardo.
I anden halvleg kæmpede England sig tilbage. Først reducerede Frank Lampard til 1-2 på et straffespark i det 56. minut, begået mod Jermain Defoe. I det 65. minut udlignede Peter Crouch til 2-2 efter et indlæg fra David Beckham. Med dette resultat stod England til at kvalificere sig, men i det 77. minut scorede Mladen Petric sejrsmålet for Kroatien på et langskud efter oplæg fra Danijel Pranjic. Det endelige resultat på 2-3 betød, at England missede slutrunden.
27. juni 2010: Tyskland – England 4-1
Under VM i Sydafrika mødte England Tyskland i ottendedelsfinalen. Tyskland etablerede en tidlig føring på 2-0 efter mål af Miroslav Klose i det 20. minut og Lukas Podolski i det 32. minut. England reducerede i det 37. minut, da Matthew Upson scorede med et hovedstød. Blot et minut senere indtraf kampens afgørende og mest kontroversielle øjeblik. Frank Lampard sendte et langskud mod mål, som ramte overliggeren og sprang tydeligt ind over målstregen, før den blev grebet af den tyske målmand. Dommeren og linjedommeren anerkendte imidlertid ikke målet, og stillingen forblev 2-1 til Tyskland ved pausen.
I anden halvleg udnyttede Tyskland Englands offensive satsning og scorede yderligere to gange ved Thomas Müller i henholdsvis det 67. og 70. minut, hvilket fastsatte slutresultatet til 4-1. Den åbenlyse dommerfejl ved Frank Lampards ikke-anerkendte mål skabte en global debat og lagde et massivt pres på FIFA for at indføre teknologiske hjælpemidler. Hændelsen betragtes som den direkte årsag til, at processen med at teste og implementere mållinjeteknologi blev fremskyndet markant, hvilket førte til dens introduktion ved efterfølgende store turneringer.
11. juli 2021: England – Italien 1-1 (3-4 efter straffespark)
EM-finalen på Wembley den 11. juli 2021 er historisk, da det var Englands første finale i en stor turnering siden VM i 1966. England fik en drømmestart, da Luke Shaw allerede efter to minutter scorede med et venstrebensskud efter et indlæg fra Kieran Trippier. Målet bragte England foran 1-0, hvilket var stillingen ved pausen.
I anden halveg udlignede Italien til 1-1 i det 67. minut ved Leonardo Bonucci. Stillingen holdt resten af den ordinære og forlængede spilletid. Kampen måtte derfor afgøres i en straffesparkskonkurrence. Her scorede Italien på tre af deres forsøg, mens England kun formåede at sende to bolde i kassen. Italien vandt med cifrene 4-3 fratog dermed England muligheden for at vinde sit første store trofæ i 55 år.
