Norge
Hollands hjemmebane
Det hollandske fodboldforbund (KNVB) benytter ikke ét fast nationalstadion til herrelandsholdet. I stedet anvendes en rotationspolitik, hvor kampene fordeles på landets største klubstadioner.
Primære spillesteder
De fleste officielle kvalifikations- og Nations League-kampe afvikles på de tre største anlæg i landet:
- Johan Cruijff ArenA (Amsterdam): Ajax’ hjemmebane er Hollands største stadion med en kapacitet på ca. 55.500 tilskuere. Stadionet, der tidligere hed Amsterdam ArenA, skiftede navn i 2018 for at ære fodboldlegenden Johan Cruyff. Det er kendt for at være det første stadion i Europa med et skydetag, der kan lukkes over banen.
- Stadion Feijenoord / De Kuip (Rotterdam): Feyenoords hjemmebane, opført i 1937 og renoveret i 1990’erne. Med en kapacitet på ca. 51.000 tilskuere er det landets næststørste stadion. Det har historisk set været vært for mange betydende finaler, herunder finalen ved EM i 2000.
- Philips Stadion (Eindhoven): PSV Eindhovens hjemmebane fungerer som det tredje primære stadion i rotationen. Det er mindre end de to andre med en kapacitet på ca. 35.000 tilskuere, men benyttes jævnligt til både kvalifikationskampe og venskabskampe.
Andre anvendte stadioner
Udover de tre store arenaer benytter KNVB lejlighedsvis andre stadioner til venskabskampe eller mindre profilerede opgør, herunder De Grolsch Veste i Enschede (kapacitet ca. 30.000) og Abe Lenstra Stadion i Heerenveen (kapacitet ca. 27.000).
Kort: Hollands primære hjemmebaner
Hollands største landskampe
3. juli 1974: Holland – Brasilien 2-0
Kampen den 3. juli 1974 mod Brasilien var den afgørende kamp i VM-mellemrunden, hvor vinderen ville sikre sig en plads i finalen. Opgøret mod de forsvarende verdensmestre anses som en central demonstration af totalfodbold-konceptet, hvor Holland med en sejr kunne fuldbyrde deres vej til turneringens slutkamp.
Efter en målløs første halvleg bragte Johan Neeskens Holland foran 1-0 i det 50. minut efter en aflevering fra Johan Cruyff. Et kvarter senere, i det 65. minut, øgede Johan Cruyff selv føringen til 2-0 på et indlæg fra Ruud Krol. Resultatet på 2-0 sikrede Holland pladsen i VM-finalen.
7. juli 1974: Holland – Vesttyskland 1-2
Den 7. juli 1974 stod Holland i sin første VM-finale nogensinde. Kampen mod værtsnationen Vesttyskland endte med et nederlag, men finalen markerede kulminationen på et mesterskab, hvor det hollandske landsholds spillestil havde opnået stor international anerkendelse.
Holland fik en drømmestart på finalen. Allerede i det 2. minut blev Johan Cruyff fældet i straffesparksfeltet, og Johan Neeskens omsatte det efterfølgende straffespark til en 1-0 føring. Vesttyskland svarede dog igen, da Bernd Hölzenbein fremtvang et straffespark, som Paul Breitner scorede på til 1-1 i det 25. minut. Kampens afgørende mål faldt i det 43. minut, da Gerd Müller med et højrebenet skud efter en aflevering fra Rainer Bonhof bragte Vesttyskland foran 2-1, hvilket også blev kampens slutresultat.
21. juni 1978: Holland – Italien 2-1
Holland mødte Italien i den afgørende kamp i VM-mellemrunden, hvor vinderen ville kvalificere sig til finalen. Kampen fik en vanskelig start for Holland, da forsvarsspilleren Ernie Brandts i det 18. minut scorede selvmål og bragte Italien foran 0-1. Denne stilling holdt til pausen, og Holland var dermed tvunget til at vende kampen i anden halvleg for at nå deres anden VM-finale i træk.
I anden halvleg rettede Ernie Brandts op på sin fejl, da han i det 50. minut udlignede til 1-1 på et langskud. Den endelige afgørelse faldt i det 75. minut, da Arie Haan scorede sejrsmålet til 2-1, ligeledes på et langskud, efter en aflevering fra Ruud Krol. Med sejren sikrede Holland sig pladsen i VM-finalen for anden gang i træk.
25. juni 1978: Holland – Argentina 1-3
Den 25. juni 1978 stod Holland i sin anden VM-finale i træk, denne gang mod værtsnationen Argentina. Kampen på Estadio Monumental i Buenos Aires endte med et nederlag, men bekræftede Hollands status som en af verdens førende fodboldnationer i perioden. At holdet for anden gang i træk nåede finalen og pressede værtsnationen ud i forlænget spilletid, understregede den styrke og kvalitet, som kendetegnede generationen.
Argentina kom foran 1-0 i det 38. minut på et mål af Mario Kempes. Stillingen holdt indtil det 82. minut, hvor Dick Nanninga udlignede til 1-1 for Holland og dermed tvang finalen ud i forlænget spilletid. Her blev Mario Kempes igen afgørende, da han bragte Argentina foran 2-1 i det 105. minut. Daniel Bertoni lukkede kampen i det 115. minut med sin scoring til slutresultatet 3-1.
21. juni 1988: Holland – Vesttyskland 2-1
Sejren i EM-semifinalen den 21. juni 1988 er historisk, da den blev vundet på udebane over både værtsnationen og den historiske rival, Vesttyskland. Resultatet på 2-1 sikrede Holland adgang til EM-finalen og er et afgørende øjeblik i landets fodboldhistorie.
Efter en målløs første halvleg bragte Lothar Matthäus Vesttyskland foran 1-0 på et straffespark i det 55. minut. Holland svarede igen, da Ronald Koeman udlignede til 1-1, ligeledes på et straffespark, i det 74. minut. Afgørelsen faldt sent i kampen, da Marco van Basten i det 89. minut scorede sejrsmålet til 2-1 efter en assist fra Jan Wouters.
25. juni 1988: Holland – Sovjetunionen 2-0
Finalen ved EM den 25. juni 1988 er Hollands historisk set vigtigste landskamp, da sejren over Sovjetunionen sikrede nationen den første og hidtil eneste store titel. Grundlaget for triumfen blev lagt i det 33. minut, da Ruud Gullit headede Holland foran 1-0. Oplægget kom fra Marco van Basten, som ligeledes med hovedet assisterede sin angrebskollega.
Den endelige afgørelse faldt i det 54. minut, da Marco van Basten med et højrebensskud øgede føringen til 2-0. Oplægget til målet kom fra Arnold Mühren. Resultatet på 2-0 holdt kampen ud og sikrede dermed Holland europamesterskabet.
4. juli 1998: Holland – Argentina 2-1
VM-kvartfinalen den 4. juli 1998 mod Argentina blev en tæt affære. Holland kom foran i det 12. minut, da Patrick Kluivert scorede efter et hovedstødsoplæg fra Dennis Bergkamp. Argentinas udligning faldt blot fem minutter senere, i det 17. minut, da Claudio López scorede med venstre fod efter en aflevering fra Juan Sebastián Verón.
Stillingen forblev 1-1 indtil kampens afslutning, hvor afgørelsen faldt i det 89. minut. Efter en lang aflevering fra Frank de Boer scorede Dennis Bergkamp sejrsmålet til 2-1. Sejren, som blev sikret i de sidste minutter af den ordinære spilletid, sendte Holland i VM-semifinalen for første gang siden 1978.
29. juni 2000: Holland – Italien 0-0 (1-3 i straffespark)
Ved EM-slutrunden på hjemmebane i 2000 mødte Holland Italien i semifinalen. Kampen er historisk på grund af Hollands manglende evne til at omsætte et massivt spilovertag til mål. Italien blev reduceret til ti mand efter 34 minutter, da Gianluca Zambrotta modtog sit andet gule kort. I løbet af den ordinære spilletid blev Holland tildelt to straffespark. Det første, begået mod Patrick Kluivert, blev brændt af Frank de Boer, da målmand Francesco Toldo reddede. Det andet, begået mod Edgar Davids, blev misbrugt af Patrick Kluivert, som ramte stolpen. Da den forlængede spilletid også endte uden scoringer, skulle kampen afgøres i straffesparkskonkurrence.
Her fortsatte de hollandske afbrændere. Frank de Boer, Jaap Stam og Paul Bosvelt misbrugte alle deres forsøg fra pletten, mens kun Patrick Kluivert formåede at score. Da Italien scorede på tre af deres fire forsøg, endte straffesparkskonkurrencen med et resultat på 1-3 i italiensk favør. Holland, som var turneringens medværter, blev dermed slået ud efter at have misbrugt i alt fem ud af seks straffespark i kampen.
11. juli 2010: Holland – Spanien 0-1
Den 11. juli 2010 spillede Holland sin tredje VM-finale nogensinde, denne gang mod Spanien. Opgøret om verdensmesterskabet var en tæt affære, og da den ordinære spilletid sluttede uden scoringer, måtte kampen afgøres i forlænget spilletid.
Afgørelsen faldt sent i den forlængede spilletid. I det 116. minut modtog Andrés Iniesta en aflevering fra Cesc Fàbregas, som han sendte i kassen med et højrebenet skud. Målet sikrede Spanien en 1-0 sejr efter forlænget spilletid og betød, at Holland for tredje gang måtte se sig besejret i en VM-finale.
13. juni 2014: Holland – Spanien 5-1
Ved VM i 2014 var Hollands åbningskamp en direkte revanche mod Spanien, de forsvarende verdensmestre, som havde besejret Holland i VM-finalen fire år tidligere. Opgøret startede med spansk føring i det 27. minut, da Xabi Alonso scorede på et straffespark. Holland fik dog udlignet kort før pausen, da Robin van Persie i det 44. minut scorede på et hovedstød efter et indlæg fra Daley Blind, hvilket gjorde stillingen til 1-1 ved pausen.
Efter pausen overtog Holland fuldstændig kontrollen med kampen. I det 53. minut bragte Arjen Robben Holland foran 2-1, igen assisteret af Daley Blind. Føringen blev udbygget i det 64. minut, da Stefan de Vrij scorede til 3-1 på et hovedstød efter et frispark fra Wesley Sneijder. Robin van Persie scorede sit andet mål i kampen til 4-1 i det 72. minut, og Arjen Robben lukkede kampen i det 80. minut med et sololøb, der fastsatte slutresultatet til en historisk 5-1-sejr.