USA’s hjemmebane
USA’s herrelandshold ikke ét officielt nationalstadion. Grundet landets enorme geografiske størrelse praktiserer det amerikanske fodboldforbund (U.S. Soccer) en strategisk rotationspolitik, hvor kampene placeres ud fra modstander, klima og forventet tilskuertal.
Major League Soccer-stadions
Til vigtige kvalifikationskampe, hvor en intens hjemmebaneatmosfære er afgørende, vælger forbundet typisk nyere, fodboldspecifikke stadions med plads til 20.000–30.000 tilskuere. Her kan man bedre styre billetsalget for at sikre et flertal af amerikanske fans.
- ScottsMiracle-Gro Field (Columbus, Ohio): Columbus betragtes af mange som landsholdets åndelige hjemmebane, især til opgør mod ærkerivalen Mexico. Byen er særligt kendt for den berømte “Dos a Cero”-sejrsstime. ScottsMiracle-Gro Field blev indviet i 2021 under navnet Lower.com Field.
- TQL Stadium (Cincinnati, Ohio): Indviet i 2021 med en kapacitet på ca. 26.000 tilskuere. Det har hurtigt etableret sig som en fast del af rotationen til vigtige kampe mod store nationer i CONCACAF.
- Allianz Field (St. Paul, Minnesota): Kendt for sine ekstreme vinterforhold. Forbundet har strategisk placeret kampe her i vintermånederne for at give hold fra varmere himmelstrøg (f.eks. Honduras) en klimatisk ulempe.
De store NFL-arenaer
Til venskabskampe mod store globale nationer eller under turneringer som Gold Cup og Copa América, hvor tilskuerinteressen er enorm, benyttes de gigantiske NFL-stadions:
- AT&T Stadium (Arlington, Texas): Dallas Cowboys’ hjemmebane med plads til over 80.000 tilskuere.
- Mercedes-Benz Stadium (Atlanta, Georgia): Hjemmebane for Atlanta United og Atlanta Falcons. Da U.S. Soccer er ved at flytte sit hovedkvarter og nationale træningscenter til netop Atlanta, forventes dette stadion at få en endnu mere central rolle i fremtiden.
- Soldier Field (Chicago, Illinois): Historisk set et af de mest benyttede stadioner til Gold Cup-finaler og store opgør.
Klimatisk strategi
Valget af hjemmebane afhænger ofte af modstanderen. Mod hold fra Mellemamerika vælges ofte kølige steder som Ohio eller Minnesota, mens kampe mod caribiske nationer nogle gange placeres i Florida eller Texas for at minimere rejsebelastningen.
USA's største landskampe
13. juli 1930: USA – Belgien 3-0
Den 13. juli 1930 markerede en historisk dag for amerikansk fodbold, da landsholdet spillede sin første kamp nogensinde ved et verdensmesterskab. Ved det første VM i Uruguay mødte USA Belgien og sikrede sig en overbevisende 3-0-sejr. Denne sejr var ikke blot en succesfuld debut på den største scene, men også det afgørende startskud til en imponerende turnering, der kulminerede med en plads i semifinalen, hvilket er et af landets bedste VM-resultater i historien.
USA lagde grundstenen til sejren i første halvleg. Efter 23 minutter bragte Bart McGhee holdet foran 1-0 efter oplæg fra Billy Gonsalves. Lige før pausen, i det 45. minut, øgede Tom Florie til 2-0, assisteret af Bert Patenaude. I anden halvleg cementerede USA sejren, da Bert Patenaude i det 68. minut scorede kampens sidste mål med et hovedstød efter en assist fra Jim Brown, hvilket fastsatte slutresultatet til 3-0.
22. juni 1994: USA – Colombia 2-1
Landskampen mod Colombia den 22. juni 1994 er udvalgt som en af de største i USAs historie, da den markerede holdets første sejr ved et VM på hjemmebane. Resultatet var altafgørende for, at USA for første gang siden det allerførste VM i 1930 lykkedes med at avancere fra gruppespillet, hvilket gjorde opgøret historisk.
USA kom foran 1-0 i det 35. minut, da den colombianske forsvarsspiller Andrés Escobar scorede selvmål efter et indlæg fra John Harkes. Føringen blev udbygget til 2-0 i det 52. minut, hvor Earnie Stewart scorede med et højrebenet skud efter en aflevering fra Tab Ramos. Colombias reducering kom i det 90. minut ved Adolfo Valencia, som scorede med venstre ben efter et skud på mål fra Freddy Rincón. Kampen endte 2-1 til USA, hvilket sikrede de nødvendige point for avancement.
05. juni 2002: USA – Portugal 3-2
USA’s åbningskamp ved VM i 2002 var mod et stjernespækket portugisisk hold, der inkluderede Luís Figo. Amerikanerne fik en chokstart og bragte sig foran 3-0 inden for de første 36 minutter. John O’Brien scorede allerede efter fire minutter, hvorefter et selvmål af Jorge Costa i det 29. minut øgede føringen til 2-0. Brian McBride headede bolden i mål til 3-0 i det 36. minut.
Portugal formåede at reducere før pausen, da Beto scorede i det 39. minut. I anden halvleg kom Portugal tættere på med et selvmål af den amerikanske forsvarsspiller Jeff Agoos i det 71. minut, hvilket skabte en spændende afslutning. USA holdt dog stand og sikrede sig en uventet 3-2 sejr. Resultatet lagde fundamentet for en succesfuld turnering, hvor holdet avancerede fra gruppespillet.
17. juni 2002: USA – Mexico 2-0
Sejren over ærkerivalen Mexico i ottendedelsfinalen ved VM den 17. juni 2002 sendte USA i kvartfinalen, hvilket markerede holdets bedste VM-resultat i den moderne æra. USA vandt det historiske opgør med 2-0 og sikrede sig dermed avancement på bekostning af naboerne i en af de mest betydningsfulde kampe mellem de to nationer.
USA kom foran tidligt i kampen, da Brian McBride i det 8. minut scorede med et højrebenet skud efter en pasning fra Josh Wolff. I det 65. minut sikrede Landon Donovan sejren, da han med et hovedstød omsatte et indlæg fra Eddie Lewis til slutresultatet 2-0.
21. juni 2002: USA – Tyskland 0-1
Kvartfinalen ved VM den 21. juni 2002 mod Tyskland står som USA’s hidtil bedste præstation ved en slutrunde i moderne tid. Holdet leverede en stærk indsats mod den tyske stormagt, som senere nåede finalen i turneringen.
På trods af den stærke amerikanske præstation blev kampen afgjort på en enkelt scoring. I det 39. minut sendte Christian Ziege et frispark ind i feltet, som Michael Ballack headede i mål til slutresultatet 1-0. Målet var Ballacks andet i turneringen, mens oplægget var Zieges tredje.
24. juni 2009: USA – Spanien 2-0
I semifinalen ved Confederations Cup i Sydafrika stod USA over for de regerende europamestre fra Spanien, som på daværende tidspunkt var ubesejrede i 35 kampe i træk. Spaniens stime var en international rekord, og holdet var anset som verdens bedste. USA’s 2-0-sejr afsluttede sensationelt denne stime og sendte amerikanerne i finalen i turneringen.
USA kom foran 1-0 i det 27. minut, da Jozy Altidore scorede sit første mål i turneringen med et højrebenet skud. Sejren blev sikret i det 74. minut, hvor Clint Dempsey scorede til slutresultatet 2-0, ligeledes med et højrebenet skud, hvilket var hans andet mål i turneringen.
23. juni 2010: USA – Algeriet 1-0
Den 23. juni 2010 stod USA over for en potentiel tidlig eliminering fra VM i Sydafrika i den afgørende og sidste gruppekamp mod Algeriet. Med stillingen 0-0 ved udløbet af den ordinære spilletid var det amerikanske hold på vej ud af turneringen, da kun en sejr med sikkerhed ville garantere avancement. Presset var enormt, da kampen gik ind i dommerens tillægstid, og en amerikansk exit fra slutrunden syntes nært forestående.
I kampens tillægstid, officielt noteret i det 90. minut, faldt den dramatiske afgørelse. Efter et skud på mål fra Clint Dempsey, som den algeriske målmand parerede, fulgte Landon Donovan op på riposten og scorede med et højrebenet skud til slutresultatet 1-0. Målet var Donovans andet i turneringen. Scoringen sikrede ikke kun sejren, men sendte også USA videre til knockout-fasen som vinder af gruppen foran England, hvilket i sidste øjeblik forhindrede en ellers truende eliminering.


Senegal





